SNAPCHAT

VORES [jo:ga] REFORMER TRÆNING 

Joga reformer mediefil 1

På [jo:ga] Reformer kombinerer vi yogaens ro og nærvær med reformerens styrke og præcision.

Her handler timerne om at forstå kroppens muskler og alignment, for at kunne bevæge den med respekt, bevidsthed og god teknik.

Ligesom i vores yogatimer, tror vi på mindful progression: at styrke kroppen indefra, i dit eget tempo og med dit eget udgangspunkt.

Derfor er det vigtigt for os, med denne træningsform som en del af vores ugentlige skema, at skabe et rum, hvor du kan udforske styrke gennem det samme nærvær, som du kender fra vores yoga undervisning – uden fine fornemmelser eller en idé om at du på forhånd skal kunne en masse, men at du kan komme som du er.

Vores timer vil bære præg af samme fokus, du kender fra vores Flow timer: Nemlig Basic og Power; Hvor der i [jo:ga] Reformer Basic er fuld fokus på teknik, ro og tryghed i bevægelserne – er der skruet op for udfordringen i [jo:ga] Reformer Power, hvor tempoet og styrken øges.
Begge koncepter undervises altid med et højt fokus på kontrol, åndedræt og kvalitet af øvelserne. På den måde kan du som medlem nemt finde det hold, der passer bedst til din krop, dit udgangspunkt og din udvikling.

Reformer er for alle kroppe, aldre og ambitioner. Her handler bevægelse ikke om at præstere, men om at vokse med bevidstheden om din krops evne til at blive stærkere og smidigere, under kyndig vejledning fra vores instruktører.

Til alle vores Reformer hold er det et krav at du bruger Grib sokker og Grib handsker for at kunne deltage. Har du ikke selv et par kan de tilkøbes i vores to studier op Dannebrogsgade og Falkoner alle.

Velkommen hos [jo:ga] Refomer