
TRÆN HVOR DU VIL, NÅR DU VIL MED [JO:GA] GO
HVORFOR [JO:GA] GO?
Med [jo:ga] Go-appen til din telefon vil vi gerne gøre yoga så let tilgængeligt og så uformelt som muligt. Vi bruger ingen uforståelige forklaringer, der kræver, at du har dyrket yoga i mange år. Man kan sige, at vi har forsøgt at oversætte yoga til et sprog, alle kan forstå. Et sprog, hvor effektiv træning er i fokus, og hvor alle kan være med – om du gerne vil udforske din praksis, eller du prøver yoga for allerførste gang.
Med [jo:ga] Go kan du have dit yogastudio med dig i lommen
Det giver dig mulighed for at rulle din yogamåtte ud hvor som helst – når som helst. Om du er i humør til et højt tempo, masser af udfordringer og sved på panden, eller du gerne vil finde fuldstændig ro med langsom, meditativ yoga, så giver [jo:ga] Go dig mulighed for at have den hyggelige atmosfære fra studierne lige ved hånden.
Fysisk træning giver mentalt velvære
Vi tror på, at fysisk og psykisk velvære ikke kan adskilles; for at kroppen har de bedste forudsætninger for at blive stærk, må hovedet være med. Yoga er for mange et middel til at finde den balance, og vi vil gerne gøre det endnu nemmere at finde tid til mere yoga i hverdagen. Med [jo:ga] Go slipper du for at planlægge besøgene i dit yoga-studie; er din stue der, du nemmest finder ro, er det her, du skal dyrke yoga.
Vi har skabt jo:ga Go for at give dig den samme gode oplevelse, som var du til træning i et af vores studier. Samme hyggelige atmosfære, samme holdtyper, og ikke mindst de samme kompetente trænere.
HVILKE HOLD KAN DU FINDE I [JO:GA] GO?
I[jo:ga] Go finder du vores fire holdtyper og timer af forskellig varighed; alt fra 15 til 60 minutter.
De fire holdtyper i appen er følgende:
PowerFlow
Måske er du tidligere stødt på yoga-beskrivelser som vinyasa, ashtanga eller noget helt tredje. Det vil vi gerne undgå – er man ikke inde i den verden, er det næsten umuligt at vide, hvad man går ind til. Derfor har vi valgt at kalde vores mest dynamiske yoga for PowerFlow. Holdene indeholder et godt mix af alt det gode fra de forskellige yogatyper, men gjort let forståeligt. Du vil møde dynamiske flow-sekvenser, alle de klassiske yoga-stillinger, og altid god tid til at komme helt ned i gear i slutningen af timen.
Restore
En Restore-time foregår i et helt langsomt tempo og primært liggende eller på alle fire. Tag de lune sokker på, find et tæppe frem på, og glæd dig til at koble af med dybe stræk og fuldstændig afspænding – både for kroppen og for tankerne.
Yin
Yin og Restore kan godt minde lidt om hinanden. Forskellen er dog, at du i Yin-timer holder hvert stræk betydeligt længere tid; mellem to og syv minutter, alt efter hvilken stilling, der er tale om. Dette gør man for at nå helt ind og strække bindevævet. Det kræver nogle gange, at man vender fokus mod vejrtrækningen og går lidt “ind i sig selv”. Med ro omkring dig og lille portion tålmodighed er en Yin-time helt fantastisk.
Det kan være en god idé at have nogle få hjælpemidler til rådighed: evt. et sæt yoga-blokke, en strop (et viskestykke eller håndklæde kan også bruges), og en pude og/eller et tæppe. Det er ikke et must, men gør det så rart som muligt for dig selv, så du kan nyde timen fuldt ud.
FIT
FIT er kombinationen af yoga og styrketræning. Du vil både møde flowsekvenser som på et PowerFlow, men også adskillige cardio- og styrketræningsøvelser. Det er hårdt og effektivt – men vigtigst af alt: rigtig sjovt! Når vi dyrker FIT ude i studierne, bruger vi små håndvægte, men i [jo:ga] Go-appen behøves det ikke. Vil du gerne udfordre dig selv med vægt, kan du evt. fylde et par vandflasker op og bruge dem i stedet for håndvægte.
Forløb
I [jo:ga] Go finder du også korte forløb, som du kan følge. Temaet for forløbene er forskellige, men de giver dig mulighed for at fokusere på en enkelt færdighed. Det kan være, du gerne vil lære at stå på hovedet og mangler nogle tips til dette. Eller at du er som ny til yoga gerne vil undersøge, hvordan man bruger vejrtrækningen mest effektivt i sin træning. Gå på opdagelse i forløbene og se, om der er noget, der vækker din interesse.
HVORDAN FUNGERER [JO:GA] GO?
🌸 Med [jo:ga] Go kan du streame til dit tv eller følge timen direkte fra din telefon
🌸 Du kan gemme dine favorithold og/eller yogatræner, så du nemt kan finde holdet igen
🌸 Har du lyst at invitere en ven til et hold, kan du sende en invitation direkte i appen
Appen er gratis for medlemmer, og bliver fremover en del af dit [jo:ga]-abonnement. Du logger blot ind med dit mailadresse og adgangskode, ligesom du gør det i booking-appen.
Vi glæder os til at træne med dig – både i studierne, hjemme i din stue, på din rejse eller på kontoret.