SNAPCHAT

Du kender jo:ga sådan her:

I Jo:ga underviser vi yoga på et plan, hvor alle kan være med og føle sig inkluderet. 

Vores koncept er baseret på anatomi og en kropsforståelse, der skaber en bedre forbindelse til vores krop, dens styrker og smidighed. Vores instruktører udvikler og optimerer deres undervisning på et højt niveau, hvilket vi er utrolig stolte af. 

Fremover tilføjer vi:

Vi har spurgt jer, hvad I tænker om at tilføje en mere holistisk tilgang til jeres Jo:ga træning.  

Det viste sig, at cirka halvdelen af jer gerne ser denne tilføjelse, og den anden halvdel er helt tilfreds med konceptet, som det er nu. 

Derfor har vi lyttet til jer og vores instruktører, og introducerer nu yoga filosofien og termerne til vores allerede stærke yoga koncept. Vores instruktører kan udfolde deres fulde potentiale, gøre vores timer mere alsidige og inspirerende og højne kvaliteten af vores undervisning.

Vi tilføjer et ekstra lag, som du kan standse op i og tage ind, eller du kan blot bevæge dig videre i dit vante flow. 

Rent praktisk:

Din Jo:ga time bliver ikke lavet om. Det er de samme flows, og de samme øvelser, du skal igennem. Du kan møde nye ord og begreber i din Jo:ga time fremover.

Vi har stor tiltro til vores instruktører, og de planlægger selv deres undervisning ud fra det fokus vi har fastsat. Derfor vil du opleve at nogle instruktører tager denne mulighed mere til sig end andre. 

Vi giver dig nu muligheden for at udvide din viden indenfor yoga og forbinde dig bedre til din egen praksis. Filosofien bag yoga og den holistiske tilgang, kan give mere værdi til din Jo:ga praksis, og både underbygge og tydeliggøre grunden til, at træningsformen er bæredygtig på et kropsligt og mentalt niveau. 

Hvis din instruktør sætter ord på de mange billeder og historier fra Yoga filosofien, kan det gøre vores timer mere alsidige og inspirerende, og hjælpe dig til at fordybe din praksis – der hele tiden er mere at lære og komme efter!

Namaste.

Discover more from [jo:ga]

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading