SNAPCHAT

Coronapas + ID
Opdatering pr. 1. august 2021:
Der er ikke længere krav om at fremvise coronapas hver eneste gang, du skal til yoga. I stedet vil ét hold om dagen pr. studie blive udvalgt til stikprøve.

Det betyder, at du selvfølgelig stadig skal testes retmæssigt, så det er sikkert for alle at komme til yoga, men også at du ikke behøver at fremvise passet – medmindre dit hold bliver udvalgt til stikprøve.

Husk, at det for trænerne stadig er en svær situation at skulle spørge om coronapas. Derfor forventer vi, at I fortsat husker at blive testet, så trænerne ikke skal stå i en situation, hvor de skal sende nogle hjem fra et hold.

Bliver dit hold udvalgt til stikprøve er følgende gældende: 
Der er krav om fremvisning af coronapas + gyldigt ID. Bruger du den nye coronapas-app er der dog ikke krav om ID. Den kan downloades her til iPhone og her til Android.

Vi godtager følgende:

1) Negativ test; 72 timers gyldighed efter tidspunkt for test.
2) Positiv test; 180 dages gyldighed efter tidspunkt for test.
3) Vaccineret; gyldigt 14 dage efter sidste stik.
4) Coronapasset er ligeledes gyldigt 14 dage efter første vaccinestik.

Hvis du er fritaget for coronapas, er du også velkommen til at træne med.  Det er vigtigt, at du har passet klar, før du går ind i studiet. På den måde bliver det rarest for alle, og I kan hurtigt komme i gang med træningen.

OBS! Fra d. 1. juli forlænges testens gyldighed til 96 timer.

Holdplanen
Trænerne skal også holde sommerferie, og derfor er holdplanen nedjusteret. Vi håber, du stadig finder dit yndlingshold 🙂

Brug af udstyr
Vi anbefaler, at du har din egen måtte med. Det er dog også muligt at leje én af vores for 25 kr.

Hot [jo:ga]
De nuværende restriktioner gør det muligt at afholde Hot-hold. Det er vi meget glade for! Sørg for at medbringe egen måtte, håndklæde og vandflaske og sprit gulvet omkring dig af, så det er sikkert for alle at træne i varmen.

Bad og omklædning
Badene er ikke lukket af, men afstandskravene skal fortsat efterleves. Vi opfordrer til, at man møder op omklædt og går i bad derhjemme. Det er tilladt at bruge badefaciliteterne, men da det ikke er tilladt at have ubemandede studier, bliver træneren kun 15 minutter efter sidste hold (også gældende ved sidste morgenhold), og herefter låses hoveddøren. Vi opfordrer derfor til, at man skynder sig lidt, hvis man skal i bad efter disse hold, så træneren kan komme hjem og nyde resten af sin dag.

Generelle retningslinjer
Det er fortsat nødvendigt, at vi passer godt på hinanden. Husk derfor at holde god afstand og sørg for at afspritte dit udstyr. Har du den mindste mistanke om sygdom, så bliv hjemme. Det skal være rart og sikkert at komme til yoga, og det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi hjælper hinanden.

Har du spørgsmål?
Skulle du fortsat have spørgsmål, kan du finde svar her på vores FAQ. Er dette ikke fyldestgørende, kan du sende os en mail på kontor@joga.dk.

Discover more from [jo:ga]

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading