SNAPCHAT

VI ÅBNER VORES STUDIOS

Endelig! Myndighederne har givet grønt lys: nu må vi finde medlemskortet frem, gense jo:ga-vennerne og svede side om side igen.

Vores entusiasme er større end nogensinde før. Vi er så klar til at få strukket hele kroppen igennem, klar til ømme muskler, balance i krop og sind –  og til at se jer alle sammen igen!
Vi tager naturligvis alle de påkrævede forholdsregler i forbindelse med genåbningen. På siden her kan du få styr på alt det praktiske.

Åbningsdag i studios

Onsdag d. 10 juni.

 

Hold og booking

Alle de normale hold, du kender; Powerflow 1, Powerflow 0,5, Restore, Yin, Fit og Moms. Masser af hold og træningsmuligheder. 

Vores Hot-hold er ikke på planen endnu. Vi ser tiden og udviklingen an og åbner for de varme sale, når det er forsvarligt.

Alt efter salens størrelse gør vi plads til mellem 10-18 deltagere pr. hold. Du booker hold helt som du plejer! Find alle hold og studios i bookingapp’en og book dine første hold allerede nu.

 

Forholdsregler i forhold til din træning

Træningen tilpasser vi retningslinjerne. Det betyder, du selv skal medbringe yogamåtte samt eventuelle hjælpemidler til din time. Håndvægte til Fit-holdene sørger vi for.

Din [jo:ga]-træner guider dig igennem timen på bedste vis. Uanset om du har holdt din yogapraksis ved lige eller ej under lockdown. Alle trænere sørger for at holde afstand, og der vil derfor ikke være berøring af din træner under timerne.

 

Sikkert og trygt at komme i dit studio

Vi gør alt for at forhindre smitterisiko og sørger for håndsprit samt sprit til håndvægte og måtter. Vi beder dig komme omklædt – og tage badet efter træning derhjemme. Toiletter og vandposte er naturligvis tilgængelige. Brug gerne skabene til opbevaring og medbring ikke personlige ejendele i salen.

Gratis bero og ingen betaling i juni

Dit medlemskab har været i bero siden d. 15. marts og aktiveres automatisk d.10. juni.  

Du kan træne hele juni ganske gratis. Du har 20 dage tilgode fra din betaling for marts – og vi giver den sidste dag i juni gratis, så du intet bliver opkrævet for juni.
1. juli trækker vi kontingent for juli. Har du spørgsmål omkring dit medlemskab er du velkommen til at kontakte os her.

Har du ikke mod på at starte træningen op endnu, kan du forlænge din beroperiode. Helt gratis og uden gebyr. Det gør du lige her.

Du kan altid ophæve din beroperiode senere. Eller sætte dit medlemskab i bero igen, hvis du får brug for det i løbet af sommeren.

 

Vi glæder os til at se dig!

De generelle covid-19 retningslinjer gælder i alle vores studios. Hold afstand og vend snuden hjemad, så snart du er færdig med en time. Har du symptomer, så bliv hjemme.

Vi har ventet længe på denne dag – og glæder os til at se dig, vores skønne trænere og mærke liv og [jo:ga]-glæde i både studios og på egen krop igen! Vel mødt på onsdag.

Hele Team [jo:ga]